Stegt spinat med svampe og valnødder

Stegt spinat med svampe og valnødder

Stegt spinat med svampe og valnødderNår det skal gå stærkt, er stegt spinat med svampe og valnødder et godt bud.

Jeg kan godt lide at nusse rundt i køkkenet, og give mig god til til at lave mad. Men nogen gange kan jeg godt fornemme på Dorte, at det forventes at maden står på bordet, inden hun går i overgangsalderen. Et stykke fisk og stegt spinat med svampe og valnødder kan man bikse sammen på 15 minutter. Og man har stadig tid til at nippe til lidt hvidvin under vejs.

Server som tilbehør til laksekotelet, en grillet kylling eller en rød bøf.

Stegt spinat med svampe og valnødder

Course: Brunch & frokost, Tilbehør
Servings

2

servings
Prep time

5

minutter
Cooking time

10

minutter

Opskriften passer som tilbehør eller let frokost for 2 personer.

Det skal du bruge:

  • 200 g frisk spinat

  • 150 g svampe, jeg havde fundet skælrørhat

  • En håndfuld valnødder

  • 2 fed hvidløg

  • Smør til stegning

  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

  • Rens svampene og skær dem i mundrette stykker. Man må gerne kunne fornemme svampens udseende, så de skal ikke hakkes i tern. Valnødderne skæres over så de stadig har lidt størrelse og hvidløget hakkes fint. Skyl spinaten, og niv den nederste del af stilken af.
  • Steg svampene ved god varme i en sauterpande; der skal være plads til spinaten senere.
  • Når svampene er ved at være brune og gennemstegte, tilsættes hvidløg og valnødder der skal stege med et par minutter. Smag til med salt og friskkværne peber.
  • Til sidst kommes spinaten på panden. Den skal vendes i panden et par gange, og tage varme til den ligesom begynder at falde sammen.

Notater

  • Hvis du ikke er en erfaren svampejæger, så er det altid en god idé at tjekke sine fund med en svampebog eller tjekke dem på http://www.svampeatlas.dk/.

Hvis du ikke er en erfaren svampejæger, så er det altid en god idé at tjekke sine fund med en svampebog eller tjekke dem på http://www.svampeatlas.dk/.

2 Comments

  1. Pingback: Gnocchi med svampe og skimmelost er en smagsbasker

  2. Pingback: Lammepaté a la "Paté de Campagne" • Madklaveret

Kommenter gerne på opskrifterne!