Kåldolmere med grøntsagsfrikassé

Kåldolmere med grøntsagsfrikassé

Kåldolmere
Kåldolmere med grøntsagsfrikassé får enhver mormors gebis til at løbe i vand.

Der er nogle ord, der bare ligger bedre i munden end andre. ”Krasbørstig”, ”badutspringer” og ”vederstyggelig” ligger jo lige for. Men jeg må sige, at ”kåldolmer” uden nogen problemer maser sig ind på min personlige top-5 over ord der ligger godt i munden. Og da Kåldolmere med grøntsagsfrikassé samtidig ligger godt i maven, så er der jo tale om en gastronomisk win-win.

Dolmere er oprindeligt fra Mellemøsten, hvor man rullede fars iblandet ris ind i vinblade, og dampede eller stegte dem.
Der er nogle der hævder, at dolmeren blev bragt til Skandinavien af Karl XII, der opholdt sig i Det Osmanniske Rige efter han var blevet nummer to i Slaget ved Poltava. Men det er nu nok mere en påstand end en egentlig kendsgerning.

Mere sandsynligt er det, at kåldolmere kom til Sverige sammen med Osmanniske pengefolk starten af det 18. århundrede. Svenskerne var blevet pryglet i Den Store Nordiske Krig, og krigslånene var taget hos osmanniske långivere. De kom til Sverige for at sikre at lånet blev betalt tilbage. Man kan så forestille sig, at osmannerne, efter lige at have smagt lidt på surstrømningen, har fået gevaldigt lyst til at lave nogle af hjemlandets dejlige dolmere. I mangel på vinblade har de, forestiller jeg mig, så lige snuppet et hvidkål ude i fadeburet. Det har de så rullet deres farsblanding ind i. Og vupti! Kåldolmere var kommet til Verden.

Kåldolmere kaldes også hvidkålsrouletter, fordi farsen traditionelt har været pakket ind i netop hvidkålsblade. Men jeg foretrækker at bruge savoykål, fordi den har så sjov en struktur, at det næsten er synd at bruge hvidkål.

Kåldolmere med grøntsagsfrikassé

Servings

4

servings
Prep time

15

minutter
Cooking time

30

minutter

Det skal du bruge:

  • Det skal du bruge til farsen
  • 500 g hakket svinekød

  • 1 tsk salt

  • 1 fed hvidløg

  • 1 æg

  • 1 økologisk citron

  • 4-5 spsk friske eller 5 tsk tørrede krydderurter (timian, rosmarin, basilikum, oregano og persille)

  • Salt og friskkværnet peber

  • Det skal du bruge til resten
  • 1 savoykål

  • 5-6 gulerødder

  • 2 pastinakker eller persillerødder

  • 2 løg

  • 3 stænger blegselleri

  • 2 røde peberfrugter

  • 1 æble

  • 2-3 dl fine ærter

  • 10 g smør

  • 1½ dl hvidvin eller bouillon

  • 2½ dl bouillon

  • 1 dl fløde – kan udelades

  • 2-3 tsk majsstivelse

  • 150 g bacon

  • Muskatnød

  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

  • 10 yderblade løsnes fra savoykålen, de må ikke revne eller have huller. Kog dem 2-3 minutter i letsaltet vand, tag dem op og afkøl dem straks i iskoldt vand. Dup dem tørre og skær det tykke af stokken væk.
  • Rør kødet sejt med salt, og tilsæt hakket hvidløg, æg, revet citronskal efter smag samt 1 spsk citronsaft. Tilsæt peber og finthakkede krydderurter. Form 5-6 aflange farsruller på størrelse med en frikadelle, og læg dem på hver sit kålblad. De skal ligge i den ende hvor du har skåret stokken bort. Rul kålen pænt omkring farsen, og læg dem med samlingen nedad. Kåldolmerne lægges på en tallerken og stilles på køl.
  • Skær gulerødder, pastinak og blegselleri i små tern, og løgene i både. Kom smør i en dyb pande eller gryde og vend grøntsager og løgene i, uden at de tager farve. Tag dem op og stil til side.
  • Læg kålrullerne på panden og hæld hvidvin og bouillon ved. Læg låg på og lad retten simre 15 minutter. Kom grøntsagerne ved og lad retten simre yderligere 7-10 minutter, til dolmerne føles faste. Tag kålrullerne op og hold dem varme. Mens retten simrer, skæres æbler i tern og peberfrugter i mundrette stykker, og kommes ved de sidste 5 minutter.
  • Jævn saucen med majsstivelse udrørt i koldt vand og smag til med salt, peber og lidt fløde.
  • Rist baconen sprødt på panden, og skær resten af kålen i tynde strimler. Steg kålen sammen med baconen de sidste par minutter, og smag til med muskatnød og citronsaft.
  • Arranger dine Kåldolmere på en tallerken med grøntsagsfrikasséen i bunden, bacon og kål oven på, og kåldolmerne på toppen. Dét smager sgu godt.

Hvis du også holder af farmormad som kåldolmere og den slags, så kunne du måske fristes af Boller i selleri, Farserede porrer eller Karbonader.

Kommenter gerne på opskrifterne!