Boller i selleri

Boller i selleriBoller i selleri er ikke en ret der ofte ses spisebordene længere. Det er synd, for mere klassisk mormormad-lækert bliver det ikke. Næste farsdag skal stå i selleriens tegn!

Boller i selleri er en af urretterne i det traditionelle danske køkken. Det er rimeligt at antage, at retten har stået på bordet i de små husmandshjem siden starten af 1800-tallet, hvor der endnu ikke var karry på køkkenhylderne. Retten er da også langt ældre end sin mere populære kusine “Boller i karry”. Dén dukkede nemlig først op i Frøken Jensens kogebog i midten af 1930’erne.

Selleri er en grøntsag der deler vandene, og måske er det derfor den er en truet ret. Men hvis man, som jeg, er begejstret for den lille, grimme grøntsag, så er denne opskrift på boller i selleri HELT sublim.

Nærværende ret er tænkt som en “stand alone”, så der skal ikke tilbehør i form af ris eller kartofler til.

Jeg har beregnet retten til at passe til to personer, men med mindre du grovæder, skulle der også være rig mulighed for en lille natmadshapser.

Boller i selleri

Servings

4

servings
Prep time

30

minutter
Cooking time

40

minutter

Opskriften er piftet lidt op med en knasende lækker topping, der hjælper med at hæve retten lidt op over almindelig mandagsmad.

Det skal du bruge:

  • Til bollerne
  • 500 g hakket grisekød

  • 1 æg

  • 1 spsk. fløde

  • 1 finthakket løg

  • 1 finthakket gulerod

  • 1 finthakket rød peber

  • 1 finthakket ansjos (kan udelades)

  • 1 tsk allehånde

  • 1 tsk revet muskatnød

  • Salt og friskværnet peber

  • Til sellericremen
  • ½ knoldselleri

  • 2 stængler bladselleri

  • 2 persillerod

  • 1 syrligt æble

  • 2 boullionterninger med kylling, gerne Fond du Chef

  • 2 dl fløde

  • 1 fed hvidløg

  • 25 g smør

  • Salt og hvid peber

  • Toppings
  • 1 syrligt æble i tern eller tinde skiver

  • 50 g saltede og røgede mandler, hakket

  • Fintsnittet bladselleri

  • Purløg

Sådan gør du:

  • Bland en fars af kødet og alle de øvrige ingredienser og kom godt med salt og peber i.
  • Bring en bredbundet gryde med letsaltet vand i kog, og form små boller af farsen. Bollerne skal ike være meget større end en valnød. Kog dem ad et par gange, de er klar, når de stiger op til overfladen. Sæt bollerne til side, og gem en halv liter af kogevandet.
  • Rens grøntsagerne, og skær selleri, bladselleri, persillerod og æble i mindre stykker, hak hvidløget. Kom grøntsagerne i en gryde og kom kogevandet fra bollerne ved, så det lige dækker grøntsagerne. Plop boullionterningerne i, og kog grøntsagerne møre uden låg på gryden. Hvis den er ved at koge tør, hældes mere kogevand ved.
  • Når selleristykkerne er møre, og kogevandet er kogt ind til et par deciliter, tilsættes fløden og . Kør det til en luftig cremet masse med din stavblender. Der må ikke være klumper i. Smag til med salt og peber. En klat smør til sidst giver en mere skinnende og blank creme.
  • Anret bollerne i en bred, dyb tallerken, kom sellerisovsen over, og pynt af med din topping. Se dét er mormormad!

Notater

  • Boller i selleri kan sagtens fryses, så lav ENDELIG en ordentlig skudefuld.
  • Køb små selleri. De er mere faste, og vejer i reglen det samme som de store selleri, der typisk er hule i midten.
  • Det kunne være en idé at have nogle 3×3 cm kogte eller stegte selleritern i sammen med bollerne. Det vil jeg prøve næste gang jeg laver retten.

One Comment

  1. Pingback: Kåldolmere med grøntsagsfrikassé er klassisk mormor-mad.

Kommenter gerne på opskrifterne!