Blåmuslinger med spaghetti

Blåmuslinger med spaghetti og tomat

Blåmuslinger med spaghetti
Blåmuslinger med spaghetti og tomat er let, hurtigt og lækkert.

Blåmuslinger er super sund, billig og bæredygtig fastfood. Men det er ikke derfor du skal spise dem. Det skal du, fordi de smager ganske fortræffeligt.

Blåmuslinger har de senere år sneget sig ind på flere og flere menukort, også på restauranter uden et franskklingende navn. Og det er der flere rigtig gode grunde til. For det første er muslinger supert lækkert. Ordentligt tilberedte muslinger er en delikatesse, som alle burde give en chance. Den klassiske belgiske Moules-frites er et godt sted at starte. Men prøv endelig også blåmuslinger i fløde og hvidvin, for ikke at tale om ostegratinerede muslinger. Og så selvfølgelig blåmuslinger med spaghetti og tomat.

Server gerne med Verdens Næstbedste Brød eller et ristet daggammelt brød.

Nederst i opskriften finder du nogle gode råd om håndteringen af blåmuslinger. Dem synes jeg lige du skal løbe igennem, hvis du ikke har tilberedt muslinger før.

Blåmuslinger med spaghetti og tomat

Antal

4

portioner
Forberedelse

10

minutter
Tilberedningstid

10

minutter

Hvis du ikke tidligere har tilberedt muslinger, så løb lige de gode råd om håndtering igennem. Du finder dem nederst i opskriften.

Det skal du bruge:

  • 1 kilo blåmuslinger

  • 200 g spaghetti

  • 2 skalotteløg

  • 2 porer

  • 3-4 hvidløg

  • 1 dåse hele cherrytomater

  • 1 dl hvidvin

  • Salt og friskkværnet peber

  • Godt brød

Sådan gør du:

  • Start med at koge spaghettien. Giv den 2 minutter kortere tid end pakkens instruks foreskriver.
  • Gå muslingerne efter i sømmene mens du skyller dem i koldt vand. Muslinger der ikke lukker sig når de bankes let mod bordpladen kasseres. Ligeledes kasseres muslinger med beskadiget skal.
  • Løg og hvidløg pilles og hakkes, porrer skylles og skæres i fine skiver. Gem lidt fintsnittet grøn porretop til pynt.
  • Steg løg og porre let i olivenolie. Løgene må ikke tage farve, men bare steges til de bliver lidt klare i det.
  • Skru op for varmen og kom hvidvinen ved. Den skal lige have et opkog så alkoholen brænder af. Hæld tomaterne i og lad dem koge op.
  • Nu kommes muslingerne i. De skal dampes under låg i 4 minutter. Er der efterfølgende muslinger der ikke har åbnet sig skal de kasseres.
  • Vend den friskkogte, afdryppede spaghetti sammen med muslingerne og tomatsaucen i gryden. Smag suppen til med salt og peber.
  • Server suppen i dybe tallerkener, pyntet af med den fintsnittede grønne porretop, og gerne sammen med et godt brød.

Notater

  • Rens muslinger.
    Læg muslingerne i din rengjorte køkkenvask, skyl dem med lidt vand, gnub dem mod hinanden, eller skrub dem eventuelt med en hård børste, og skyl dem igen.
  • Kig på muslingerne, og lugt til dem.
    Friske muslinger skal lugte af hav, ikke af fisk. Når du har konstateret, at lugten er rigtig, begynder du med at kassere muslinger, hvor skallen er knækket.
  • Fjern døde muslinger.
    Muslingerne skal være lukkede. Det viser, at de er i live. Hvis muslingen er lidt åben, og du er i tvivl, kan du klemme på den og se, om lukkemusklen reagerer. Hvis den gør det, er muslingen stadig levende og okay. Kasser den i modsat fald.
  • Fjern skægget.
    Muslingerne kan have skæg, som er de tynde tråde, de bruger til at holde sig fast med på bunden af vandet. Får du ikke fjernet alle trådene nu, kan du pille resten af, når muslingerne er dampet.

En omgang Blåmuslinger med spaghetti og tomat kan godt gøre én sulten efter mere. De muslinger du støder på hos fiskehandleren eller i supermarkedet er danskproducerede, og sansynligvis fra Limfjorden. De danske farvande giver nemlig rigtig gode betingelser for blåmuslinger. Derfor er det oplagt at tage ud at sanke muslinger. Læs mere om det her.

Kommenter gerne på opskrifterne!