Æblemost – som at bide i et saftspændt æble

Æblemost
Noget af det bedste der kan overgå et æble er at blive til hjemmelavet æblemost.

Æblemost smager bare langt bedre, når du moster den selv. Og det er temmelig nemt, hvis man har en juiser.

Ud over de to æbletræer der står her på matriklen, har vi på grundejerforeningens fællesarealer omkring 300 frugttræer. Langt de fleste er æbletræer, og frugtmængden overstiger langt hvad vi i fælleskab er i stand til at sætte til livs. Men vi gør hvad vi kan – og most er en af de mere effektive metoder til at blive nogle af æblerne kvit.

Jeg bruger som regel en elektrisk juicer til at lave æblemost. På en halv time laver den omkring 15 liter most af en trillebørfuld æbler, men da opsætning og rengøring tager omtrent samme tid, kan det bedst betale sig at lave at to trillebørfulde ad gangen. Holdbarheden er kun 5-6 dage, så med mindre man er helt vild med most, er det en idé enten at fryse det ned eller pasteurisere noget af det til senere brug. Jeg pasteuriserer, og det er denne fremgangsmåde jeg her beskriver.

Det skal du bruge:

  • To trillebørfulde æbler
  • En juicer
  • En 20 liters gryde eller en ren spand
  • En si
  • En slange
  • Noget gaffatape
  • En masse rensede glasflasker med patentprop

Sådan gør du:

  1. Kig æblerne grundigt efter. Brune pletter er OK, men rådne æbler kasseres da de fourerener mosten og nedsætter holdbarheden betragteligt.
  2. ÆblemostSæt juiceren op ved en vask, således æbleresterne spyttes ud i den. For at undgå det splatter ud i hele lokalet, kan man lige lægge et viskestykke rundt om ”udstødningen”.
    Monter med gaffatape en kraftig vandslange på tapperøret. På gulvet stilles den store gryde med en fintmasket spand på toppen. Slangen ledes herned, så skum og bundfald fanges i sien.
  3. Æblerne køres igennem juiceren, sien tømmes og skylles løbende. Når alle æblerne er lavet til saft, skummes overfladen ren for skum, og saften får lov at bundfælde sig en god times tid.
  4. ÆblemostNår urenhederne i mosten har bundfældet sig, hældes saften på rensede flasker. De skal fyldes næsten helt op. Sæt flaskerne i ovnen ved 85 grader en times tid. Luk flaskerne og vend dem på hovedet, så proppen også lige varmes på til 85 grader. Mostflaskerne stilles ind i et skab til de skal bruges.
    Æblemost

Hvis du har rigtig mange æbler, og har brug for en påskrift, der tager fra, så prøv at lave æblesirup. Dét er lækkert.

Kommenter gerne på opskrifterne!